top of page

WAVES
- en rejse i nærvær



Små workshops til dig og dit barn

​

Det hele menneske 

 

Fysisk levende nærvær – på arm og i favn – giver en følelse af tryghed og tillid til livet og til at være ok og gå ud i verden med selvfølelse og identitet.

 

Det hele menneske vokser ud af nære livssammenhænge, hvori man er ønsket og elsket.

​

Terapeuterne Ann-Louise Mathiesen og Barbara Maegaard Scheel har udviklet WAVES, som er en rejse, der dykker ned i kunsten i at være fuldt til stede i dit samvær med dit barn, så barnet trygt kan udvikle en sund selvfølelse, åben nysgerrighed og kærligt livsmod.​

​

Skærmbillede 2025-03-07 kl. 17.57.52.png

​

 

Med en forkærlighed til nutidens nybagte forældre og småbørnsforældre, tilbyder Ann-Louise og Barbara små workshops og forløb til både mor og far i henholdsvis mødregrupper, fædregrupper, samt på åbne hold.

 

‘Vi har begge længe været optaget af, hvordan forældres intuition og evne til at være nærværende – eller mangel på samme – påvirker det lille barns adfærd fra fødslen og frem gennem livet. 

 

At blive forældre er jo et af livets største gaver. Samtidig lever vi i en tid, hvor mange Apps og Sociale medier er fyldt med information og gode råd om forældreskab, og med brug af disse, er der mange forældre, der oplever en unaturlig usikkerhed. Vi arbejder med at forældre finder roen, rytmen og selvtilliden i den nye tilværelse som nybagte forældre.’

 

‘I vores små workshops og forløb, arbejder vi med at støtte de nybagte forældre og småbørnsforældre i at stå stærk og trygt i deres forældreskab.’

​

4 temaer

​Vi tilbyder 4 forskellige temaer, som alle er målrettet dig, som er forældre til et lille barn og vil arbejde med at komme i dybden med at lytte til din intuition. 


Vi tilbyder de forskellige temaer på vores åbne hold, i mødregrupper samt hold og mødregrupper initieret af kommuner.

​

Skærmbillede 2025-03-28 kl. 14.43.50.png

​

 

Som mor eller far, er det dig, der viser vejen


Det rum, vi skaber i WAVES, åbner op for accept af følelser og indsigt i en hverdag, der for mange er præget af usikkerhed, tvivl og forstyrrelser, samt påvirkninger fra hverdagens forventninger og krav.
 

Vores små workshops har til hensigt, at give dig muligheden for at følge din indre rytme og intuition, så du kan give dit barn præcis det, det har brug for.


Som mor eller far er det dig, der viser vejen, og når du er i ro og balance, skaber du forudsætningen for, at dit barn kan opleve det samme.


I dynamiske små øvelser støtter vi dig og de øvrige deltagere i at være til stede og føle dig tryg og tillidsfuld. Med kendskab til dine egne følelsesmæssige, mentale og fysiske tilstande, skabes der plads til barnets naturlige frihed og udvikling - uden begrænsninger.

​

​

 

FIRE TEMAER 

 

Vi tilbyder 4 forskellige temaer, der alle er målrettet dig, der er forældre til et lille barn, og som vil arbejde med at komme i dybden med at stå stærkt og trygt i din forældrerolle.

 

TEMA 1: Nærvær

TEMA 2: Bevidsthed & Intuition

TEMA 3: Dans & Rytme

TEMA 4: Tillid

 

Vi tilbyder de forskellige temaer i:

  • Mødre,- og Fædregrupper

  • Vores Åbne Hold 

  • Kommunalt regi og i offentlige institutioner ​

Skærmbillede 2025-03-28 kl. 14.46.09.png

​

 

TEMA 1 

 

Nærvær

 

GÅ MED DET, DU FORNEMMER 

 

Vi er alle forskellige. 

Der findes ikke en rigtig eller forkert formel, når det handler om at være forældre. Vi er unikke hver især, og som dem vi er.

Nærvær er en tilstand, der hjælper os til at bliver mere bevidste om vores adfærd og handlinger. 

Når vi er nærværende, bliver vi mere opmærksomme på vores følelser og følelsesmæssige tilstand, og kan i højere grad navigere i at være tilstede og autentiske i samværet med vores barn. 

 

Vores evne til at være nærværende i samværet med vores barn er fundamentet for, at barnet bliver tryg og kan udforske verden og udvikle sig med sund og tryg nysgerrighed.

Barnet følger forældrenes adfærd og rytme, og barnets tilknytning til forældrene er afhængig af, hvordan forældrene håndterer samspillet med deres barn. Barnet udvikler evnen til at håndtere og regulere sine følelser gennem nærværende omsorg fra forældrene, og en tryg tilknytning styrker barnets selvværd og tro på, at det er værd at elske og tage sig af.

 

I denne lille workshop arbejder vi med smukke processer og øvelser, der har fokus på, at du som forældre tør tro på, at det, du føler er rigtigt, og at være tilstede og nærværende med dit barn, og som den, du er.

​

Skærmbillede 2025-03-03 kl. 17.47.24.png

​

 

TEMA 2 

 

Bevidsthed & Intuition 

 

BEGYND AT TRO PÅ DET, DU MÆRKER 

 

Hvor er du som mor eller far? Tør du tage egne beslutninger? Er du bevidst om, hvordan du træffer dine valg? Kan du mærke, hvad der er godt for både dig og dit lille barn? Tør du lægge din telefon væk og mærke tro på det, du selv fornemmer?

 

Bevidsthed hjælper dig med at lytte til din indre stemme, også kaldet din intuition, hvilket styrker din evne til at fornemme, hvad dit barn har brug for. Du behøver ikke søge al information på Google eller forskellige Apps. Du kender de fleste af svarene selv, blot ved at lytte til hvad du fornemmer. Jo mere du søger på nettet, jo mere støj kommer der på ‘linjen’, og jo længere væk fra din egen intuition, kommer du.

 

Angst for at gøre det forkerte, kan skabe stor usikkerhed. Vi befinder os i en tid, hvor vi hele tiden bliver påvirket af andres råd, ekspertise og holdninger til, hvordan den ‘rigtige’ forældre skal være.

 

I workshoppen arbejder vi med processer omkring det at turde lytte til vores egen indre stemme, intuition og bevidsthed, og hvordan intuition - eller mangel på samme, påvirker vores barns adfærd.

​

​

Skærmbillede 2025-03-07 kl. 17.59.18.png

​

 

TEMA 3 

​

Dans & Rytme

 

FORNEM DIT EGET OG DIT BARNS RYTME

 

Samspil: At danse med dit barn skaber en forbindelse og en rytme mellem jer.

Denne workshop har fokus på den vidunderlige energi, der skabes mellem forældre og barn, når man følger ‘dansen’.

Med en særlig smuk og blid vugge,- og danseøvelse, føres du og dit barn ind i en fælles rytme af åbenhed, tillid og tryghed.

Når barnet kan mærke dig og din rytme, kan det udvikle en tryg følelse af at være ok og at blive passet på og deraf få en sund selvfølelse og nysgerrigt gå ud og undersøge omgivelserne i dets liv. 

 

Når det lille barn forlader dets trygge base, livmoderen, begynder rejsen, hvormed det skal udvikles til et voksent og selvstændigt individ.

Barnet forventer naturligt et kontinuum af den tryghed, det oplevede i livmoderen, og den udvikling, barnet gennemgår, afhænger helt af dets forældre eller omsorgspersoners måde at håndtere det lille barn. 

At skabe et trygt rum kan derfor være altafgørende for, at det lille barn udvikler en sund selvfølelse.

 

Indianerstammen, Yequananerne, i Venezuelas regnskove i Sydamerika, holder det lille barn tæt til kroppen, indtil det selv, trygt slipper favnen og går ud i verden. 

 

Processen med at holde dit lille barn i favnen og danse ind i en fælles rytme, skaber en dyb samhørighed dig og dit barn imellem og deraf en oplevelse af dyb tryghed hos dit lille barn.

​

Nyfødt baby

​

 

TEMA 4 

​

Tillid

​

TRO PÅ DET, DU MÆRKER

 

Du gør det fantastisk, og du gør det præcis, som det skal gøres.

I denne workshop arbejder vi med øvelser, hvor du bliver guidet ind i dit eget ‘ståsted’ og tør være fuldt ud, som den smukke og kompetente forældre, du er.

 

Du vil opleve, hvordan din krop og dit sind finder ro, når du tør stole på det, du føler og mærker, og at du er ok og tør lytte til din indre stemme.

 

Din bevidsthed omkring dig selv, din baggrund og din måde at være i verden på, giver dit barn en tryg base at 'gå ud i verden' fra. 

Når du står 'stærkt', kan dit barn ' læne' sig op ad dig og din kærlighed.

 

Mor og baby ved stranden

​

 

Det kan være udfordrende for mange småbørnsforældre at være nærværende og tilstede i en hektisk hverdag

​​

 

Mange menneskers behov for at være online mange timer i døgnet kan være en udfordring for mange forældres evne til at være tilstede og nærværende i deres relation til deres børn.

Manglen på nærvær kan være en trussel for udviklingen af barnets tilknytning til dets forældre, og derved øge risikoen for at det bl.a. udvikler utryghed og angst. 

 

I WAVES arbejder vi med vigtigheden af at turde lytte til sig selv og mærke sin intuition for at styrke opmærksomheden på at være tilstede og nærværende med sit lille barn.

​

​

Skærmbillede 2025-03-07 kl. 17.56.31.png
Billede af Omar Lopez

OM TILKNYTNING

 

Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen har skabt store ændringer i vores liv. Ikke bare med mængden af informationsflow som vi kan tilgå kontinuerligt, men også måden hvorpå vi tilgår den viden.

 

Vores afhængighed af mobiltelefonen og øvrige tablets, er ikke kun selvskabt men en nødvendighed for at kunne tilgå de fleste af de informationer, vi har brug for i dagligdagen. 

 

Men hvad gør det ved vores nærvær i samspillet med vores børn?Hvordan påvirker det barnets mentale og fysiske udvikling, og hvordan reagerer det i relation til at knytte sig tillidsfuldt til os som forældre?

 

​

Nedenfor kan du læse lidt mere om begrebet Tilknytning og hvorfor begrebet er blevet et vigtigt emne i den moderne tid.

​​

​

FØLELSESMÆSSIGE BÅND

 

Tilknytning refererer til det følelsesmæssige bånd, der udvikles mellem et barn og en primær omsorgsperson, typisk forældre eller en anden tæt voksen. Det er et grundlæggende psykologisk behov og spiller en afgørende rolle for barnets udvikling.

 

​

Baggrund

 

Tilknytningsteorien blev udviklet af John Bowlby i midten af det 20. århundrede. Han beskrev tilknytning som en biologisk baseret proces, der hjælper spædbørn med at opnå tryghed og beskyttelse gennem tæt kontakt med deres omsorgspersoner. Senere bidrog Mary Ainsworth med empiriske studier, såsom "The Strange Situation"-eksperimentet, der identificerede forskellige tilknytningsmønstre.

 

 

Funktioner af tilknytning

​

Tilknytning tjener flere vigtige formål:

  1. Sikker base: Barnet føler sig trygt nok til at udforske verden, velvidende at omsorgspersonen er tilgængelig.

  2. Tryg havn: Når barnet oplever stress eller fare, søger det trøst og beskyttelse hos omsorgspersonen.

  3. Udvikling af selvværd: En tryg tilknytning styrker barnets tro på, at det er værd at elske og tage sig af.

  4. Regulering af følelser: Omsorgspersonens nærvær hjælper barnet med at håndtere og regulere sine følelser.

 

​

Hvordan tilknytning udvikles

 

Tilknytning dannes gennem gentagne interaktioner mellem barnet og omsorgspersonen:

  • Når barnet udtrykker et behov (gråd, uro), og omsorgspersonen reagerer på en følsom og konsekvent måde, lærer barnet at stole på, at dets behov vil blive mødt.

  • Omvendt kan manglende eller inkonsekvente reaktioner føre til usikker tilknytning.

 

​

Tilknytningens livslange betydning

 

Tilknytningen, der dannes i barndommen, fungerer som en "indre arbejdsmodel" for relationer og påvirker:

  • Hvordan man skaber og opretholder relationer senere i livet.

  • Hvordan man håndterer stress, konflikter og følelsesmæssige behov.

  • Selvfølelse og evnen til at håndtere uafhængighed og intimitet.

Selvom den tidlige tilknytning spiller en vigtig rolle, er det vigtigt at bemærke, at tilknytningsmønstre ikke er permanente. De kan ændres gennem selvindsigt, terapi og positive relationer.

 

​

Tilknytning i den moderne kontekst

​

I dag bruges tilknytningsteorien ikke kun til at forstå forældre-barn-relationer, men også romantiske relationer, venskaber og relationer i arbejdslivet. Det er også en central del af terapeutiske tilgange, der sigter mod at hjælpe mennesker med at skabe sundere og mere trygge relationer.

 

Tilknytning er med andre ord en grundlæggende del af, hvad det vil sige at være menneske – vores evne til at knytte os til andre og finde tryghed i relationer er afgørende for vores trivsel og udvikling.

​
 

​

 

WAVES til din mødregruppe eller fædregruppe

​​

WAVES er et spændende tilbud til din mødregruppe eller fædregruppe

 

Vi tilbyder at besøge mødregrupper og dele vores viden om, hvordan intuition og nærvær – eller mangel på det – kan påvirke dit barns adfærd fra fødslen og frem gennem livet.


Gennem dynamiske og tillidsfulde øvelser guider vi dig til at genfinde og styrke din indre stemme og din intuition. Med de rette redskaber kan du skabe en dybere kontakt til både dig selv og dit barn. 

 

Praktisk information

  • Vi besøger mødregrupper på lørdage eller søndage.

  • Den lille workshop varer to timer 

  • Vi mødes hjemme hos en af jer i mødregruppen, i trygge og velkendte rammer.

  • Samlet pris: 5.000 Dkr. 

 

Kontakt os, så vi kan fortælle mere om, hvordan vi kan inspirere jer i jeres Mødre, eller Fædregruppe, og hvilke af de fire temaer, I vil få mest du af.

Vi glæder os til at møde jer og dele denne særlige oplevelse med jeres mødregruppe.

​

​

​

Skærmbillede 2025-03-07 kl. 18.00.03.png

​

 

​

mere 

 

Når du finder ind til din egen ro og tillid som mor, skaber du de bedste og tryggeste rammer for både dig og dit barn. Det styrker jeres nærvær og gør det lettere for dig at mærke, hvad dit barn har brug for – og vigtigst af alt, tro på det, du mærker.

Når du genopdager din indre rytme, åbner du også døren til dit barns rytme. Det skaber en tryg relation fyldt med bevidst nærvær, naturlighed, frihed og en stærk tro på dig selv som mor.

Som mor (og far) er du dit barns vigtigste rollemodel, og dig der viser vejen. Når du tør stole på din intuition, skaber du de bedste rammer for, at dit barn kan udvikle sig frit og trygt.

 

Hvad kan I forvente?

 

Under de forskellige temaer i vores små workshops arbejder vi med intuition og bevidsthed . Vi deler viden om, hvordan intuition – eller mangel på den – kan påvirke børns adfærd, og vi guider jer gennem dynamiske og tillidsfulde øvelser, der hjælper jer med at genfinde og styrke jeres egen indre intuition og rytme.

​

Far og søn

​

 

​

WAVES til dig, der skal være mor

 

Vores åbne hold til kommende mødre afholdes som et mindre kursus, hvor du tilbydes 2 x 2 timer på et lille hold med 8 andre deltagere. 

Her introducerer vi dig til kontinuum-begrebet, og deler vores viden om, hvordan du kan arbejde med din intuition allerede nu, inden dit lille barn kommer til verden.

Vi guider dig og de øvrige deltagere gennem dynamiske og tillidsfulde øvelser, der hjælper jer med at genfinde og styrke jeres egen indre stemme og intuition, så du tør stole på dig selv, og allerede inden fødslen kan styrke tilknytningen imellem dig og dit barn.

​

Som kommende mor (og far) bliver du dit barns vigtigste rollemodel, og dig der skal vise vejen. Når du finder ro og balance i dig selv og tør stole på din intuition, skaber du de bedste rammer for, at dit barn kan udvikle sig frit og trygt.

​

Praktisk information

  • Åbne hold afholdes lørdage eller søndage.

  • Kurset varer 2 x 2 timer 

  • Lokation: Family Zoo

  • Pris: 2.500 Dkr. 

 

Vil du tilmelde dig vores Åbne hold, for kommende mødre eller har du spørgsmål, så kontakt os. Vi glæder os til at møde dig og dele denne særlige oplevelse med dig og de øvrige deltagere.

 

​

Skærmbillede 2025-03-30 kl. 10.25.01.png

​

 

​

ÅBNE HOLD

​

Når du finder ind til din egen ro og tillid som mor, skaber du de bedste og tryggeste rammer for både dig og dit barn. Det styrker jeres nærvær og gør det lettere for dig at mærke, hvad dit barn har brug for – og vigtigst af alt, at tro på det, du mærker.

 

Når du genopdager din indre stemme og din rytme, åbner du også døren til dit og dit barns samhørighed og rytme. Det skaber en tryg relation fyldt med bevidst nærvær, naturlighed, frihed for dit barn og en stærk tro på dig selv som mor.

 

Som mor (og far) er du dit barns vigtigste rollemodel, og dig der viser vejen. Når du tør stole på din intuition, skaber du de bedste rammer for, at dit barn kan udvikle sig frit og trygt.

Praktisk information

 

  • Åbne hold afholdes lørdage eller søndage.

  • Kurset varer 2 x 2 timer 

  • Lokation: Family Zoo

  • Pris: 2.500 Dkr. 

 

Vil du tilmelde dig vores Åbne hold, eller har du spørgsmål, så kontakt os. Vi glæder os til at møde dig og dele denne særlige oplevelse med dig og de øvrige deltagere.

Skærmbillede 2025-03-30 kl. 10.24.40.png

​

​​

​

Vi tilbyder WAVES til Kommunernes offentlige og private institutioner

 

Vi tilbyder vores WAVES-koncept til Kommuner, der ønsker at give deres mødregrupper, fædregrupper og mødre med særlige behov et helt særligt tilbud. 

​

Kontakt os for et møde og mere information.

Ann-Louise Mathiesen +45 40191173

Barbara Maegaard Scheel + 45 40502950

 

Skærmbillede 2025-03-30 kl. 10.25.26.png

​

​​

​

ANBEFALET LITTERATUR 

 

Et lille udpluk

 

 

 

Liedloff, Jean, Kontinuum-begrebet, - Betydningen af tidlige ”i favn”-erfaringer og nære livssammenhænge / Hans Reitzels Forlag

 

Broberg, A., Granqvist, P., Ivarsson, T. & Mothander, P. R. (2008). Tilknytningsteori / Hans Reitzels Forlag 

 

Bowlby. J, En sikker base / Det lille forlag / SAXO kan købes  som digital pdf

 

Jerlang. E, Udviklingspsykologiske teorier / Hans Reitzels Forlag

 

Ainsworth. M, / Tilknytningsteorier / Mary Ainsworth var en af de tidligste forskere inden for udviklingspsykologi og hendes 4 tilknytningsmønstre beskrives i mange publikationer og bøger inden for Psykologi, psykoterapi og Udviklingsteori.

 

 

Skærmbillede 2025-03-30 kl. 11.09.16.png

​

​​

​HVEM ER VI

​​

​

​​

​

OM ANN-LOUISE 

 

 

Ann-Louise er coach, spirituel rådgiver, underviser, terapeut, guide…man kan kalde det, hvad man vil.

 

Efter en lang og succesfuld karriere som professionel sangerinde og som underviser i sang og performance, startede Ann-Louise for 20 år siden, med at uddanne sig og arbejde som terapeut og coach.

“Den største motivation er min egen historie” 

Og den kan du læse mere om her på  Ann Louise Mathiesen

​

Skærmbillede 2025-03-30 kl. 10.25.56.png

​

​​

​

​

 

OM BARBARA 

​

 

Barbara er uddannet Coach, Psykoterapeut og Systemisk Familieterapeut. Derudover har hun en Master i Life Long Learning, Human Resource and Competences.

 

Barbara arbejder som Karriererådgiver og coach, terapeut og underviser og altid i en sammenhæng, hvor udviking af det enkelte menneske er i fokus.

Med respekt for og en stor forkærlighed til det lille barns udviklingsmuligheder i den moderne verden, brænder hun for, at give mødre, fædre og omsorgspersoner de bedste muligheder for at støtte det lille barn i at blive et selvstændigt, trygt, kærligt, åbent, nysgerrigt og sundt menneske.

 

Læs mere om Barbara Maegaard Scheel og WAVES på  Barbara Scheel / SCHEEL CPH 

​

Skærmbillede 2025-03-30 kl. 10.26.06.png

​

​​

​

​

 

INSPIRATIONEN

​

Indianerstammen, Yequananerne, i Venezuelas regnskove i Sydamerika, holder det lille barn tæt til kroppen, indtil det selv, trygt slipper favnen og går ud i verden. 

 

Besøg os på vores websites og læs mere om WAVES:

Ann Louise Mathiesen

Barbara Maegaard Scheel

​

Skærmbillede 2025-03-07 kl. 17.57.37.png

​

​​

​

​

 

KONTAKT

 

For yderligere info

 

WAVES

Copenhagen

Denmark

 

+ 45 4050 2950  / Barbara Scheel / barbara@scheelcph.dk 

Barbara Maegaard Scheel

 

45 4019 1173 / Ann-Louise Mathiesen / al@annlouisemathiesen.dk

Ann Louise Mathiesen

​

Skærmbillede 2025-03-30 kl. 10.26.22.png

scheel copenhagen is a Coaching Studio which, since 2015, has been on a mission helping Companies grow and People live the Dream of their Life.

© 2015 by scheel copenhagen 

Powered and secured by SCHEEL CPH /

Barbara Maegaard Scheel

 

Contact +45 4050 2950​

Mail barbara@scheelcph.dk

​

LinkedIn / Barbara Maegaard Scheel

​

© 2015 Powered and secured bySCHEEL CPH

scheel copenhagen

GDPR 
Download

 

 CVR SCHEEL CPH 20853131 / Since 2015 / Copyright

​

bottom of page