top of page

WAVES
- en rejse i nærvær


til dig og dit barn

​

Fysisk levende nærvær – på arm og i favn – giver en følelse af tryghed og tillid til livet og til at være ok og gå ud i verden med selvfølelse og identitet.

 

Det hele menneske vokser ud af nære livssammenhænge, hvori man er ønsket og elsket.

​

Terapeuterne Ann-Louise Mathiesen og Barbara Maegaard Scheel har udviklet WAVES, som er en rejse, der dykker ned i kunsten i at være fuldt til stede i dit samvær med dit barn, så barnet trygt kan udvikle en sund selvfølelse, åben nysgerrighed og kærligt livsmod.​

​

Indre rytme og intuition

WAVES er til dig, der er småbørnsforældre eller nybagt forældre, hvor omgivelserne danner rammen om indre ro, nærvær og opmærksomhed.


Det rum, vi skaber i Waves, åbner op for accept af følelser og indsigt i en hverdag, der for mange er præget af usikkerhed, tvivl og forstyrrelser, samt påvirkninger fra hverdagens forventninger og krav.
 

Forløbet har til hensigt, at give dig muligheden for at følge din indre rytme og intuition, så du kan give dit barn præcis det, det har brug for.


Som mor er det dig, der viser vejen, og når du er i ro og balance, skaber du forudsætningen for, at dit barn kan opleve det samme.


I dynamiske processer støtter vi dig og de øvrige deltagere i at være til stede og føle sig tryg og tillidsfuld. Med kendskab til dine egne følelsesmæssige, mentale og fysiske tilstande, skabes der plads til barnets naturlige frihed - uden begrænsninger.


Vi tilbyder åbne hold, hold til mødregrupper samt hold og mødregrupper initieret af kommuner.

​

4 temaer

​Vi tilbyder 4 forskellige temaer, som alle er målrettet dig, som er forældre til et lille barn og vil arbejde med at komme i dybden med at lytte til din intuition. 


Vi tilbyder de forskellige temaer på vores åbne hold, i mødregrupper samt hold og mødregrupper initieret af kommuner.

​

Billede af Omar Lopez

​

tema 1 


Rytme & Intuition

 

Vi er alle forskellige.

Der findes ikke en rigtig eller forkert formel. Vi er unikke hver især, og som dem vi er.

 

Når vi kender os selv, og tør bruge vores intuition, kan vi bedre være tilstede og være nærværende og autentiske sammen med vores barn.
 

Når moderen er nærværende, kan barnet udvikle sig med nysgerrigt sind og i tryghed.

 

I sessionen arbejder vi med smukke processer, der har fokus på at være tilstede og nærværende.
 

​

​

shutterstock_1518712694.jpg

​

tema 2

 

 

Awareness

 

Bevidsthed: Hvor er du som mor? Tør du tage egne beslutninger? Kan du lægge din telefon væk?

 

Bevidsthed hjælper dig med at lytte til din intuition, hvilket styrker din evne til at fornemme, hvad dit barn har brug for. Du behøver ikke søge al information på Google.

 

Angst for at gøre det forkerte, kan skabe stor usikkerhed. Vi befinder os i en tid, hvor vi hele tiden bliver påvirket af andres råd, ekspertise og holdninger til, hvordan den ‘rigtige’ forældre skal være.

 

I sessionen arbejder vi med processer omkring intuition og bevidsthed og hvordan intuition - eller mangel på samme, påvirker vores barns adfærd.

 

​​

Billede af Nattu Adnan

​

tema 3

 

 

Dans

 

Samspil: At danse med dit barn skaber en forbindelse og en rytme mellem jer.

 

Denne session har fokus på den vidunderlige energi, der skabes mellem forældre og barn, når man følger ‘dansen’.

 

Med en særlig smuk og blid proces, føres du og dit barn ind i en fælles rytme af åbenhed, tillid og tryghed.

​

Du kommer tæt på dig selv og dit barn kan mærke dig og dine følelser.

 

​

 

​​

Billede af Linus Nylund

​

tema 4

 

 

Tillid

 

Du gør det fantastisk, og du gør det præcis, som det skal gøres.

 

I denne session arbejder vi med processer, hvor du bliver guidet ind i dit eget ‘ståsted’ og tør være fuldt ud, som den smukke og kompetente forældre, du er.

​

Din bevidsthed omkring dig selv, din baggrund og din måde at være i verden på, giver dit barn en tryg base at 'gå ud i verden' fra. 

Når du står 'stærkt', kan dit barn ' læne' sig op ad dig og din kærlighed.

 

​​

Mødregrupper
 

​​​​

WAVES er et spændende tilbud til din mødregruppe.

​​

Vi tilbyder at besøge mødregrupper og dele vores viden om, hvordan intuition og nærvær – eller mangel på det – kan påvirke dit barns adfærd fra fødslen og frem gennem livet.


Gennem dynamiske og tillidsfulde øvelser guider vi dig til at genfinde og styrke din intuition. Med de rette redskaber kan du skabe en dybere kontakt til både dig selv og dit barn.


Når du finder ind til din egen ro og tillid som mor, skaber du de bedste og tryggeste rammer for både dig og dit barn. Det styrker jeres nærvær og gør det lettere for dig at mærke, hvad dit barn har brug for – og vigtigst af alt, tro på det, du mærker.


Når du genopdager din indre rytme, åbner du også døren til dit barns rytme. Det skaber en tryg relation fyldt med bevidst nærvær, naturlighed, frihed og en stærk tro på dig selv som mor.

​

Som mor (og far) er du dit barns vigtigste rollemodel, og dig der viser vejen. Når du tør stole på din intuition, skaber du de bedste rammer for, at dit barn kan udvikle sig frit og trygt.

​​

​

Hvad kan I forvente?


I vores sessioner arbejder vi med intuition og bevidsthed. Vi deler viden om, hvordan intuition – eller mangel på den – kan påvirke børns adfærd, og vi guider jer gennem dynamiske og tillidsfulde øvelser, der hjælper jer med at genfinde og styrke jeres egen indre intuition og rytme.

 

Når du forbinder dig til din egen intuition, åbner du døren til en relation med dit barn, der er baseret på nærvær, bevidsthed, naturlighed og frihed – uden unødvendige begrænsninger.

 

Praktisk information

  • Vi besøger mødregrupper på lørdage eller søndage.

  • Sessionen varer to timer 

  • Vi mødes hjemme hos en af jer i mødregruppen, i trygge og velkendte rammer.

  • Pris: 5.000 Dkr. 

 

Vi glæder os til at møde jer og dele denne særlige oplevelse med jeres mødregruppe!

​

Åbne hold
 

​​​​

Vi afholder WAVES som åbne hold 

​

Vi afholder WAVES som åbne hold, hvor du frit kan tilmelde dig.

 

Vores åbne hold afholdes som et mindre kursus, hvor du tilbydes 2 x 2 timer på et lille hold med 8 andre deltagere.

 

 

Hvad kan du forvente?

 

På kurset arbejder vi med vores 4 temaer, hvor du får en indsigt i, hvordan du kan arbejde med din intuition, og hvorledes du påvirker din relation til dit barn, når du er i ro og balance og tør stole på dig selv.

Vi deler vores viden om, hvordan udvikling af intuition kan styrke tilknytningen mellem dig og dit barn – en afgørende evne i skabelsen af en tryg og harmonisk forældre-barn-relation.

​

Som mor (og far) er du dit barns vigtigste rollemodel, og dig der viser vejen. Når du finder ro og balance i dig selv og tør stole på din intuition, skaber du de bedste rammer for, at dit barn kan udvikle sig frit og trygt.

​

Vi guider dig og de øvrige deltagere gennem dynamiske og tillidsfulde øvelser, der hjælper jer med at genfinde og styrke jeres egen indre intuition og rytme.

 

Når du forbinder dig til din egen intuition, åbner du døren til en relation med dit barn, der er baseret på nærvær, bevidsthed, naturlighed og frihed – uden unødvendige begrænsninger.

 

Praktisk information

  • Åbne hold afholdes lørdage eller søndage.

  • Kurset varer 2 x 2 timer 

  • Lokation: Family Zoo

  • Pris: 2.500 Dkr. 

 

Vi glæder os til at møde dig og dele denne særlige oplevelse med dig og de øvrige deltagere.

​

Tilbud til Kommuner

​​​​

Vi tilbyder WAVES til Kommuner

​

Vi tilbyder vores WAVES-koncept til Kommuner, som ønsker at give deres mødregrupper og mødre med særlige behov et helt særligt tilbud.

 

Kontakt os for møde og mere information.

Ann-Louise Mathiesen: +45 40191173

Barbara Maegaard Scheel + 45 40502950

​

Om tilknytning

Billede af Omar Lopez

 

Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen har skabt store ændringer i vores liv. Ikke bare med mængden af informationsflow som vi kan tilgå kontinuerligt, men også måden hvorpå vi tilgår den viden.

 

Vores afhængighed af mobiltelefonen og øvrige tablets, er ikke kun selvskabt men en nødvendighed for at kunne tilgå de fleste af de informationer, vi har brug for i dagligdagen. 

 

Men hvad gør det ved vores nærvær i samspillet med vores børn?Hvordan påvirker det barnets mentale og fysiske udvikling, og hvordan reagerer det i relation til at knytte sig tillidsfuldt til os som forældre?

 

​

Nedenfor kan du læse lidt mere om begrebet Tilknytning og hvorfor begrebet er blevet et vigtigt emne i den moderne tid.

​​

​

Hvad er tilknytning?

 

Tilknytning refererer til det følelsesmæssige bånd, der udvikles mellem et barn og en primær omsorgsperson, typisk forældre eller en anden tæt voksen. Det er et grundlæggende psykologisk behov og spiller en afgørende rolle for barnets udvikling.

 

​

Baggrund

 

Tilknytningsteorien blev udviklet af John Bowlby i midten af det 20. århundrede. Han beskrev tilknytning som en biologisk baseret proces, der hjælper spædbørn med at opnå tryghed og beskyttelse gennem tæt kontakt med deres omsorgspersoner. Senere bidrog Mary Ainsworth med empiriske studier, såsom "The Strange Situation"-eksperimentet, der identificerede forskellige tilknytningsmønstre.

 

 

Funktioner af tilknytning

​

Tilknytning tjener flere vigtige formål:

  1. Sikker base: Barnet føler sig trygt nok til at udforske verden, velvidende at omsorgspersonen er tilgængelig.

  2. Tryg havn: Når barnet oplever stress eller fare, søger det trøst og beskyttelse hos omsorgspersonen.

  3. Udvikling af selvværd: En tryg tilknytning styrker barnets tro på, at det er værd at elske og tage sig af.

  4. Regulering af følelser: Omsorgspersonens nærvær hjælper barnet med at håndtere og regulere sine følelser.

 

​

Hvordan tilknytning udvikles

 

Tilknytning dannes gennem gentagne interaktioner mellem barnet og omsorgspersonen:

  • Når barnet udtrykker et behov (gråd, uro), og omsorgspersonen reagerer på en følsom og konsekvent måde, lærer barnet at stole på, at dets behov vil blive mødt.

  • Omvendt kan manglende eller inkonsekvente reaktioner føre til usikker tilknytning.

 

​

Tilknytningens livslange betydning

 

Tilknytningen, der dannes i barndommen, fungerer som en "indre arbejdsmodel" for relationer og påvirker:

  • Hvordan man skaber og opretholder relationer senere i livet.

  • Hvordan man håndterer stress, konflikter og følelsesmæssige behov.

  • Selvfølelse og evnen til at håndtere uafhængighed og intimitet.

Selvom den tidlige tilknytning spiller en vigtig rolle, er det vigtigt at bemærke, at tilknytningsmønstre ikke er permanente. De kan ændres gennem selvindsigt, terapi og positive relationer.

 

​

Tilknytning i moderne kontekst

​

I dag bruges tilknytningsteorien ikke kun til at forstå forældre-barn-relationer, men også romantiske relationer, venskaber og relationer i arbejdslivet. Det er også en central del af terapeutiske tilgange, der sigter mod at hjælpe mennesker med at skabe sundere og mere trygge relationer.

 

Tilknytning er med andre ord en grundlæggende del af, hvad det vil sige at være menneske – vores evne til at knytte os til andre og finde tryghed i relationer er afgørende for vores trivsel og udvikling.

​
 

WAVES

WAVES er udviklet af psykoterapeuterne Ann Louise og Barbara.

Vi har et stærkt ønske om at skabe et rum, der giver forældre mulighed for at finde styrken og tilliden til at lytte sin egen intuition.

WAVES står for ro og bevægelse, rytme, energi og dynamik. At ride på bølgerne af forandring, tilpasse sig nye udfordringer og skabe tillidsfuld og positiv momentum, giver en ripple-effekt, som spreder sig udad og påvirker mange forskellige aspekter af livet.
 
Velkommen til Waves.

Kontakt for dato for kommende kursus og mere information.

Ann-Louise Mathiesen: +45 40191173

Barbara Maegaard Scheel + 45 40502950

 
Anbefalet litteratur / Et lille udpluk

Liedloff, Jean, Kontinuum-begrebet, - Betydningen af tidlige ”i favn”-erfaringer og nære livssammenhænge / Hans Reitzels Forlag

Broberg, A., Granqvist, P., Ivarsson, T. & Mothander, P. R. (2008). Tilknytningsteori / Hans Reitzels Forlag 

Bowlby. J, En sikker base / Det lille forlag / SAXO kan købes  som digital pdf

Jerlang. E, Udviklingspsykologiske teorier / Hans Reitzels Forlag

Ainsworth. M, / Tilknytningsteorier / Mary Ainsworth var en af de tidligste forskere inden for udviklingspsykologi og hendes 4 tilknytningsmønstre beskrives i mange publikationer og bøger inden for Psykologi, psykoterapi og Udviklingsteori.

Rashid. I / SLUK  - Kunsten at overleve i en digital verden.



 
bottom of page