'Verdensmand-attitude'!

September 14, 2016

 

 

 


"Verdensmand-attitude"

        

 

Sjældent brugt ord ik? Men jo, den er god nok! 



Grundlovsdag sad jeg til bords med en af mine venner, som sammen med andre 30 lederkolleger, havde været igennem et testforløb i deres organisation med henblik på at afdække kompetencer, og hvori der var en 3-timers individuel samtale med en erhvervspsykolog.

Personligt synes han, det havde været en spændende snak, men i rapporten, som erhvervspsykologen efterfølgende havde skrevet, stod der, at han havde en "Verdensmand-attitude"!  Dette ord var sat i "anførselstegn" og ikke ment som noget positivt, eftersom der følgende stod - 'og som dækker over et manglende selvværd'! 



15 år

Jeg kender manden - for han har været i min vennekreds i 15 år - og uden at skulle forklejne erhvervspsykologens ord,- så vil jeg påstå, at hun må have misforstået noget! 


Han oser, ja, af høj status, og han kan, ja, virke en smule distanceret hvis man ikke kender ham. Det tager dog ikke længere end 5 min. at komme ind til 'hans hjerte', hvis man vel og mærke selv har et ganske almindeligt selvværd og tør tale med ham. 
Men lad nu hypotesen om, hvorvidt erhvervspsykologen har gjort sit job godt nok i forhold til at beskrive hans person, ligge! 

Det mere interessante er, hvorfor ordet 'Verdensmand-attitude' betragtes som et negativ adfærd?


Verdensmand
Slår man op i Den Danske Ordbog, så finder man følgende om betydningen af ordet Verdensmand, ' føler sig hjemme og ubesværet kan begå sig i mange (fornemme) sammenhænge'.



Av av!
Vi befinder os i vidensamfundet - i en globalisering, hvor det handler om at kunne begå sig over hele verden, og hvor viden om hvordan man opfører sig i andre kulturer forretningsmæssigt (for vi ER meget forskellige - bare i Europa) er et must!
Faktisk er det så stort et MUST, at flere konsulenthuse i deres lederudviklingsforløb har 'Virksomhedsbesøg' i Europa, Asien, Australien, USA og Sydamerika på agendaen,- som et vigtigt element i forløbet.
Det anses altså som vigtigt, at man ved, hvordan man begår sig globalt og i andre kulturer, og man som CEO, leder og medarbejder udvikler sig mere 'verdensmand-agtigt',- eller i hvert fald kan begå sig i flere sammenhænge (og måske også i 'fornemme' sammenhænge!) Jeg har hørt, at nogle ledere fortæller, at de egentlig ikke kan lide at tale i telefon med udenlandske forretnings-forbindelser! De føler sig ikke ordentlig klædt på. Av, av! 

Min omtalte ven har arbejdet og rejst flere steder i verden, han taler flere sprog, og især engelsk så godt, at selv englænderne har svært ved at tro, at han ikke er britisk. Han siges at være en dygtig forretningsmand og trives rigtig godt med udenlandske forretningsforbindelser, hvor han absolut er på hjemmebane. Altså kompetencer vi prøver at udvikle hos ledere og medarbejdere!



'Fåreflok'
Så hvad er det lige, der gør, at begrebet 'Verdensmand-attitude' ikke klinger godt?

Griber det fat i vores egen utilstrækkelighed, som det spejl det kan være at møde en 'verdensmand'? 
Er det lige der, hvor 'Jante' alligevel har så kraftigt fat i os herhjemme, at det er nemmere for ledere at følge 'fåreflokken' og lukke øjnene for verden der ude?
Eller sidst men ikke mindst, - (jeg tør næsten ikke have den hypotese) - har vi bare overhovedet ikke et globalt mindset i Danmark?! 



Hvor vi plejer
Man kan godt spørge sig selv, hvor vi er på vej hen i erhvervslivet med denne manglende 'Verdensmand-attitude'? 
Kan man antage, at folk der f.eks finder Teori-U spændende ville sige, 'Vi er lige præcis på vej derhen, hvor vi plejer!'?



Nik & Jay
Det er dog ikke altid, vi anfægter begrebet. Indenfor visse kompetenceområder som entertain-ment, musikverden og modeverden, ses der op til 'verdensmænd,- og kvinder'! Således skrev Politikken på et tidspunkt, at danske Nik & Jay tør stå på scenen og udstråle en selvsikker og ambitiøs verdensmand-attitude, og dette var rosende ord om deres performance. 

Men bemærk lige ordet 'tør' ! Handler det om mod? Skal vi turde? Og i så fald hvordan skal vi få modet? Og hvem er vi egentlig bange for?!

Man kan i hvert fald undre sig over, hvorfor almindelige 'dødelige' mennesker helst ikke må/kan/vil udtrykke en global international selvsikkerhed, og 'føle sig hjemme og ubesværet begå sig i mange (fornemme) sammenhænge'.?



Kvinde
Det kunne i øvrigt være sjovt at høre, om der er nogen, der kender en kvinde med 'Verdenskvinde-attitude?' og i så fald, hvem er det? (Jeg er sikker på, at du kan komme på mindst een!) Og er det ok? Eller dækker det over et manglende selvværd?

Rigtig held og lykke med dine karriererådgivninger. Må din næste kandidat være en verdensmand/ kvinde, - og lad mig høre, hvad du mener!  


De bedste hilsener

 

Barbara Scheel

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Læs også...

Hvor mange tatoveringer ...

April 4, 2016

1/3
Please reload

FORRIGE POSTS 

September 14, 2016

August 10, 2016

June 23, 2016

Please reload

TIDLIGERE POSTS
Please reload

SØG

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

FOLLOW ME
  • Facebook Basic Square

SCHEEL CPH

Barbara Maegaard Scheel

Kontaktinformationer

Barbara Maegaard Scheel / Scheel Cph - CVR: 20853131

Mail: barbara@scheelcph.dk - Mobil: +45 4050 2950

Øvrige oplysninger 

Nordea Bank- Lyngby Afdeling - Lyngby Hovedgade 98, 2800 Lyngby

Konto: Reg. 2252 / Kontonr. 6279452540

SCHEEL CPH  Barbara Scheel   +45 40502950  barbara@scheelcph.dk   CVR 20853131

Website by SCHEEL CPH - since 2014 - All rights reserved - Copyright 2019