Det store spring!

 

Nogle gør det bare...drevet af...?
 

WOW, jeg har for to dage siden fået en af disse herlige mails ind i min mailbox, som vidner om, at vi er frie mennesker, der, når vi tør holde fast i os selv, træde et step ud af komfortzonen, tage nogle beslutninger og lytte til vores ønsker og behov og tage ansvar, kan springe ud i nye eventyr.

En super sej kvinde, som jeg har mødt på en af mine workshops, har tilladt sig selv at takke ja til et job, hvor hun har 'kastet sig selv på hovedet ud' i, et for hende, som hun skriver, helt nyt og uprøvet univers på alle fronter! Hun har kastet trygheden over bord, både den økonomiske og den kompetence-mæssige, for at bestemme over sit liv og sin karriere.

Jeg har fået lov at citere:
'Jeg er spændt – sommerfugle i maven og 1000 tanker i hovedet. Men at gå ud ad min hoveddør hver morgen med min ydmyge madpakke og være mig på vej til job – det bliver skønt og en stor omvæltning.
Det var bare det, jeg lige ville fortælle – hej!'

Et sådant statement vidner ikke alene om, at energi, passion OG mod KAN føre os til nye jobmuligheder, som vi måske slet ikke havde regnet med, men også om, at jeg bare er så fantastisk heldig at have sådan en vidunderlig person i mit netværk, og som deler ud af sin glæde og sit mod! Stor tak for det! Det er rigtig dejligt! Jeg håber, hun vil være inspirationskilde for mange i hendes netværk.



En fantastisk historie

En anden fantastisk historie, synes jeg, er den jeg læste forleden i Berlingske Tidende under 'runde tal i dag' (ja, man kan faktisk blive rigtig klog af at læse de små notitser i blandt!) Historien er vidunderlig, fordi den fortæller os, at man, selvom man har taget en uddannelse og arbejdet inden for dette område et halvt liv, godt senere kan ændre kompetenceområde, tage en ny uddannelse og få succes, når man har ønsket, passionen og et stort drive.

Jeg vil lade historien fortælle sig selv, og jeg tillader mig at citere direkte. Her stod:

' 70 Bente Stephensen, møbelsnedker, Klampenborg, fylder 70 år. 7 marts.
Hun voksede op på københavnske hospitaler som datter af overkirurg Tyge Gertz og gik på Zahles Gymnasium. Bente Stephensen ville være Flying Nurse i Australien. Derfor tog hun sygeplejerskeuddannelse samtidig med erhvervelsen af pilotcertifikat.
Men mand og børn kom i vejen, og hun fortsatte som sygeplejerske på jordplan og senere som sundhedsplejerske.
Da hun var 37 år skiftede hun spor og gik i lære som møbelsnedker og kunne fire år senere oprette sit eget snedkerværksted, hvorfra hun har arbejdet med udstillingsmøbler til snedkernes efterårsudstillinger i samarbejde med gode møbeldesignere.
Hun er gift med Jens Stephensen, med hvem hun har tre børn og syv børnebørn.' (Berlingske Tidende. Mandag 07.marts. 2016. 1. sektion).

Når jeg læser sådan en historie, bliver jeg simpelthen så glad om hjertet. Jeg tænker, at sådan en kvinde, hun har mod, hun tør drømme, og hun tør gøre drømme til virkelighed. Fra sygeplejerske til møbelsnedker, det lyder fantastisk.
Får det dig ikke til at tro på, at der rent faktisk er mange flere muligheder for os ude i erhvervslivet, end vi tror?



Så et stort spring - hvad er det?

For nogle er et stort spring at skifte til et kontor ti meter længere nede ad gangen på den samme arbejdsplads, - for andre er et stort spring, at skifte sit job ud med en ny drømmeuddannelse.
Man kan ikke måle mod,  - man kan kun ønske for ethvert menneske, at dette er så meget i balance, at det tør lytte til sig selv, sine drømme og sin intuition.

 

Jeg ønsker dig en rigtig god påske

 

De bedste hilsener Barbara

 

SCHEEL CPH
40502950
www.scheelcph.dk


Ouote

'The biggest adventure you can take is to live the life of your dreams.'
- Oprah Winfrey

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Læs også...

Hvor mange tatoveringer ...

April 4, 2016

1/3
Please reload

FORRIGE POSTS 

September 14, 2016

August 10, 2016

June 23, 2016

Please reload

TIDLIGERE POSTS
Please reload

SØG

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

FOLLOW ME
  • Facebook Basic Square

SCHEEL CPH

Barbara Maegaard Scheel

Kontaktinformationer

Barbara Maegaard Scheel / Scheel Cph - CVR: 20853131

Mail: barbara@scheelcph.dk - Mobil: +45 4050 2950

Øvrige oplysninger 

Nordea Bank- Lyngby Afdeling - Lyngby Hovedgade 98, 2800 Lyngby

Konto: Reg. 2252 / Kontonr. 6279452540

SCHEEL CPH  Barbara Scheel   +45 40502950  barbara@scheelcph.dk   CVR 20853131

Website by SCHEEL CPH - since 2014 - All rights reserved - Copyright 2019