Vancouver kan det med Kvinder & Kompetencer

October 15, 2015

 

Vancouver kan det med kvinder & kompetencer

 
Hvordan i alverden kan de, når vi ikke kan? Hmm! 


For nogle år siden rejste jeg med mand og børn til Vancouver og blev der et par år. Jeg kan bruge rigtig meget spalteplads på at beskrive de helt igennem fantastiske år, vi tilbragte i Vancouver,- og det liv vi efterfølgende har fået ud af at 'hive stikket' og bare rejse ud og bo et andet sted i verden, - men min mission med denne artikel er lidt mere end beskrivelse af mine personlige oplevelser!

Jeg vil nemlig fortælle om den ganske særlige erhvervs-kultur, jeg oplevede i Vancouver, og hvor jeg ofte tænker, 'hvordan i alverden kan de, når vi ikke kan?' 

 


Kvinder i Vancouver
 

I Vancouver var det kun hver 10. kvinde, jeg mødte, der havde et arbejde. I starten undrede det mig, men jeg fandt hurtigt ud af, at det er helt normalt, at man, når man får børn, stopper på arbejdsmarkedet og først begynder igen, når ens yngste barn skal i Highschool! Mange kvinder i Canada får 3-4 børn, og sammenlagt kan det blive til alt mellem 15 og 25 år udenfor arbejdsmarkedet!

I min optik (som Karriererådgiver) vil jeg mene, at det må være noget af en udfordring at komme tilbage til arbejdsmarkedet efter 25 år som hjemmegående!
Men sådan ser de overhovedet ikke selv på det!

Ved en af de fantastisk mange sammenkomster (som iøvrig alle handler om børn eller sport, - og helst begge dele) - fortalte en af kvinderne, at hun havde fået et job, og at hun skulle starte på dette efter sommeren, når hendes yngste søn skulle begynde på Highschool. 
Af ren nysgerrighed spurgte jeg, hvilket job hun skiftede fra, og hun så undrende på mig! Det viste sig, at hun havde 'arbejdet' hjemme i 25 år, og brugt sin tid som husmor, homeschool-teacher* for sine børn, chauffør for børnene 4-6 gange dagligt, frivillig ulønnet medhjælpende træner i en eller to af de mange børns sportsklubber, frivillig fundraising-administrator m.m. Rollerne var mange og tidskrævende. 

Jeg kunne sagtens forholde mig til en af mange roller - en af mine roller i Vancouver var nemlig også at være homeschool-teacher for mine egne børn det første år. Men eet er at være homeschool-teacher i 1 år, - noget andet er at være det i 25 år og væk fra det 'normale' arbejdsmarked!

 


Skræk for 'huller'!
 

Som karriererådgiver i Danmark, og med 'ørerne tudet fulde af' rekrutterings-konsulenters skræk for 'huller' i mulige ansøgers CV'er, ( og her taler vi om skræk for bare et 6 mdr.s 'hul') - syntes jeg, det var vildt spændende, at finde ud af, hvad det er for en kultur, der sikrer, at disse kvinder statusmæssigt har bevaret en interessant og brugbar kompetenceprofil og derudover har en markedsværdi, hvor de kan hoppe direkte ind på arbejdsmarkedet efter 25 år udenfor? Hvordan i alverden kan det lade sig gøre?
 


Svaret!
 

Det tog mig i virkeligheden ikke særlig lang tid at finde frem til svaret.

1. For det første viser det sig, at kvinderne i Vancouver på INGEN måde føler sig udenfor arbejdsmarkedet, trods 25 år som 'hjemmegående'. De oplever, at de er mindst ligeså meget en del af arbejdsmarkedet og samfundet, som dem der kører ind til City hver dag og sætter sig bag et skrivebord i en virksomhed eller åbner butikken nede i Horseshoe Bay og sætter varer på plads, tager i mod kunder og laver regnskab.
Disse kvinder har et rigtig stort selvværd.

2. Deres 'arbejde' starter i hjemmets 'klasselokale' og herefter går det slag i slag med alle de forpligtelser, som hører et canadisk hjem til, med  3-4 børn som alle dyrker hver 4-5 sportsgrene OG et musikinstrument eller to, - for det er disse kompetencer, der en dag giver børnene adgangsbilletten til selvforsørgelse, når det tildelte Scholarship er i hus.

3. Det er med andre ord simpelthen ikke attraktivt nok, at bruge sin tid på et arbejde, som kun giver værdi i forhold til økonomi, men ikke i forhold til udvikling af kompe-tencer for resten af familien!

(WOW - en anderledes tilgang til det at have børn og opdrage dem til at blive hele, kompetente og selvhjulpne medborgere!)

4. Derudover er der 'opstartsperioden' ved et nyt arbejde i en ny virksomhed!
Ovennævnte kvinde, der skulle starte på sit 'første rigtige' job efter 25 år som 'hjemmegående', spurgte mig, hvor lang tid jeg troede, hun ville være om at 'komme rigtig ind' i virksomhedens strategi og måde at udføre arbejdsopgaver på? Hun skulle bestride et job som Personal Assistant for en topleder i en international virksomhed. Da jeg godt kunne se og også havde erfaret, at hun var en fantastisk energifyldt kvinde, enormt god til IT, lokal-politisk aktiv, var velformulerende, klog og meget vidende, havde undervist i 8 forskellige fag på niveau 1-8 klasse i 19 år, struktureret og pligtopfyldende (jeg skal hilse og sige, at der skal is i maven, når man vælger at homeschoole alle sine 4 børn, og de hvert år skal bestå det lovpligtige pensum ved eksaminer nede på det lokale rådhus),- vurderede jeg, at hun måske højst ville være 2-3 måneder om at 'falde til' og være på højde kompetencemæssigt med kollegerne i det nye job.
Hun spurgte mig herefter, hvor lang tid jeg ville tro, jeg selv skulle bruge på at 'falde til' i en ny stilling indenfor mit kompetenceområde, selvom jeg havde været på arbejdsmarkedet altid?


Og LIGE der fik hun mig! Og det er LIGE her, at OECD's Nationale Kompetence-regnskab er vanvittigt spændende!
For det handler NETOP om kompetencerne (både de faglige som de personlige), og den mentale som fysiske energi man udstråler og ikke om et 'hul' på 6 mdr., 2 år eller sågår 25 år!
Det handler om den enkelte og hans/hendes kompetencer og indstilling til brugen af samme, - og hvad han/hun kan bidrage med i en netop given stilling, - og nu og her. Og så handler det om at turde gå ind i en ny kontekst og sætte sig selv i spil.

Og mit utvetydige svar på hendes spørgsmål var naturligvis 'Den samme tid som dig! Ca 2-3 måneder! (ja, hvem ved - måske længere!)

5. Det gik op for mig, at Kompetencebegrebet fungerer i sin bedste betydning i Vancouver i den særlige kontekst, - og at det er fuldkommen ligegyldigt, hvor længe man har været udenfor arbejdsmarkedet, hvis man har kompetencerne og det, man har beskæftiget sig med er kompetencegivende, relevant og giver adgang til at have 'fingeren på pulsen', og man samtidig er selvledende, lærenem, social og kommuni-kativ sund.

6. Med den indstilling og det høje selvværd kvinderne i Vancouver har, inviterer virksomhederne med glæde disse kvinder ind i stillinger, der matcher deres kompe-tencer.

7. Disse kvinder er således altså på INGEN måde nervøse for, at de ikke får et job, den dag deres yngste barn starter på Highschool. De mener tværtimod, at de er helt på højde kompetencemæssigt, med en person der har arbejdet i en virksomhed i selv samme 25 år.
Og jeg skal hilse og sige, at de kvinder, jeg mødte, virkelig havde 'ben i næsen'. De er faktisk svære at komme udenom :-)

 


'Nye øjne'?
 

Så Hmm, - hvad er det lige, der gør, at vi i Danmark endnu ikke har taget 'Kompe-tence-begrebet' rigtigt til os og fokuserer på 'huller' i stedet for på kompetencer, - og til stadighed frasorterer ansøgere med et 'hul' eller en ledighedsperiode, uden at disse har fået lov til at vise deres energi og kompetencer?

Ved vi, hvad vi går glip af, når vi ikke tør invitere en ansøger med en længere ledighedsperiode bag sig til et jobinterview?
Hvordan ved vi, at en ansøger der kommer direkte fra et andet job, ikke er ved at brænde ud og måske i virkeligheden søger nyt job fordi han/hun ikke kan holde sin nuværende arbejdssituation ud, og ikke søger nyt job, fordi han/hun virkelig ønsker nye udfordringer?
Hvad ville der ske, hvis vi kiggede på kompetencebegrebet med nye øjne i rekrutteringssammenhæng?

 


Lotus-land
 

Nu kaldes Vancouver godt nok for 'Lotus-land', og kulturen er multikulturel og anderledes, men verden skriger på nytænkning og Teori-U vinder indpas, og alligevel føles det som om, vi herhjemme har svært ved at slippe vores rekrutteringsvaner og måder at anskue kompetencer på.
Skal man lige tænke lidt over det?

For...hvordan i alverden kan de, når vi ikke kan?

Sidder du med rekruttering, har du måske lyst til at sende mig nogle ord om dine erfaringer med 'huller' i CV'et i rekrutterings-sammenhæng herhjemme?

Sidst men ikke mindst vil jeg ønske rigtig god sommerferie til dig, der holder fri lige om lidt,- og husk, hvis du ønsker at frabede dig at høre mere fra mig, så send mig meget gerne en mail på barbara@scheelcph.dk eller afmeld dig her nederst på siden.

De bedste hilsener Barbara Scheel, Karriererådgiver


SCHEEL CPH - dit talent i verdens behov
http://www.scheelcph.dk


 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Læs også...

Hvor mange tatoveringer ...

April 4, 2016

1/3
Please reload

FORRIGE POSTS 

September 14, 2016

August 10, 2016

June 23, 2016

Please reload

TIDLIGERE POSTS
Please reload

SØG

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

FOLLOW ME
  • Facebook Basic Square

SCHEEL CPH

Barbara Maegaard Scheel

Kontaktinformationer

Barbara Maegaard Scheel / Scheel Cph - CVR: 20853131

Mail: barbara@scheelcph.dk - Mobil: +45 4050 2950

Øvrige oplysninger 

Nordea Bank- Lyngby Afdeling - Lyngby Hovedgade 98, 2800 Lyngby

Konto: Reg. 2252 / Kontonr. 6279452540

SCHEEL CPH  Barbara Scheel   +45 40502950  barbara@scheelcph.dk   CVR 20853131

Website by SCHEEL CPH - since 2014 - All rights reserved - Copyright 2019